Skal I nogenside til Paris, så tag for Guds skyld til Marais-kvarteret! Det er det fineste unikke sted, og så er det bare så super hyggeligt. Her ligger blandt andet adresserne på de større designere nede af de hyggelige gader, og en gåtur vil ikke være foruden smarte hipsterfyrer- og kvinder. Området er et forholdvis nyt sted at ''holde til'', og derfor hovedsagligt de unge der har fundet og forelsket sig i dette sted. Oplev et sted der endnu ikke er blevet turistet og som indebærer den skønneste stemning. En blanding af det formelle, eksklusivitet og det alternative i en helt speciel cocktail.
Her er min guide til Le Marais og hvad der er værd at se!
Les rues du Marais (Marais' gader)
Marais har de fineste gader. Billederne ovenfor er fra den gamle ''bydel'', hvor der er smalle gader med gamle fine butikker, ''boulangeries'' og ikke at forglemme deres berømte falaffelboder! Facaderne er typisk franske, hvor hver butik har hver deres, som oftest afspejler butikkens indre atmosfære. Den finere afdeling af Marais har dog et overvæld af rene hvide facader, og derfor ikke noget jeg har afbilledet.
Vintage
Den gamle del af Marais-kvarteret har til min store glæde adressen for flere vintagebutikker! Nogle af forretningerne ved hvad de kan få for tøjet, og skuer derfor priserne op i den gode ende, imens andre stadig ligger i den skønne lave ende! Det specielle ved disse vintagebutikker er, at du kan finde autentiske vintagefund fra 50'erne, 60'erne, 70'erne og 80'erne, hvilket jeg synes er en mangelvarer i den danske vintageindustri. Ideen om at gå rundt i en nykøbt kjole der måske sidst var båret i 70'erne, synes jeg er fantastisk og illustrerer hvor foranderlig vores modesyn er, men viser hvordan tidsaldre smitter af på hinanden, og hvordan en tidligere periode igen bliver moderne. Man lærer at anvende kjolen på en måde hvorpå, man tilpasser den sin stil og fx anvender accessories der ikke bugner af 70'er, for at tilpasse den 2016 med et nyt boost.
Et gemt frirum
Gemt inde bag den gamle del af Marais kulørfulde facader og duften af friskbagt brød (eller falafler), ligger denne smukke smukke have. Mit møde med haven skete helt tilfældigt, da der i en menneskestrøm forvandt nogle få ind bag en låge, der lå imellem de fine butikker. Udefra ligner det bare indgangen til en helt normal baggård, men med min nysgerrige følgen-efter, var det alt andet der mødte mig. Haven (jeg desværre ikke husker navnet på) bugnede af natur, hvilket er en magelvarer i det travle Paris, og mennesker der i fulde drag nød stilheden, grønne træer og planter og ikke mindst deres madpakker ! Pariserne suger alt energi de kan i de små naturåndehuller der er at finde, hvilket er grunden til de mange parker og deres popularitet, som især er på højtryk i de sene eftermiddagstimer, hvor børnene er blevet hentet og skal nå det tætteste de kan komme på frisk luft inden aftensmadstid. Stemningen i denne have var dog alt andet end kravl og højlydt, men emmede derimod af massere af tid og et must om at udefrakommende gav sig tiden til at nyde indtrykkene. Alle steder kan bruges som afslapning og intet er forkert - folk lå over alt på græsset eller bænkene og enten snakkede, grinte, solede sig, læste, sov, spiste eller bare nød udsigten. Stilen var holdt en smule moderne og det var det grønne kontra det hvide, som var dominerende og med det fineste bed der bød på blomster, frugter og krydderier.
l'art (kunsten)
Marais - og dennen gang i den nyere del- er stedet for kreativitet og kunst. Her finder du fine gallerier eller udstillinger på både kendte (såsom picasso) og ukendte. Speciel minimalismen er udbredt, hvilket besrkiver hele den nye del af kvarteret meget godt generelt. Kunsten står tydeligt frem i de fine vinduer, da farverne står som stor kontrast til den klassiske hvide facader. Specielt er der også her at finde meget skandinavisk inspireret design, kunst, mode mm.
Alt og alt et kvarter for alle sanser, hvad enten du kommer for mode, kunst, mad eller bare en fantastisk stemning.